Tag til hvalpetræning
Det er især vigtigt, at din Schæfer bliver trænet som hvalp. Alt det, som den bliver udsat for som hvalp, kommer nemlig til at forme hunden fremadrettet. Det betyder altså helt enkelt, at det er lettest og bedst, hvis du opdrager din Schæferhund allerede som hvalp.
Det kan du gøre ved at tage til hvalpetræning. Det kan for eksempel være ved en Schæferhundeklub.
Hvalpetræning består af lidt forskellige aktiviteter. Alle aktiviteterne er dog med til at motionere og stimulere den lille hvalp.
Lydighedstræning vil være en stor del af træningen. Her vil den lære at følge forskellige basale kommandoer som ’apport’ og ’dæk’.
Træning består dog også af andre sjove lege. Det kan for eksempel være, at hvalpen skal finde et objekt, som er blevet gemt. På den måde lærer den at følge spor. Den kan sagtens skulle finde mere end en ting. Det plejer at være rigtig sjovt for både hunden og ejeren.
Fortsæt træning som voksen
Det er dog uhyre vigtigt, at træningen ikke bare stopper, fordi hunden bliver voksen. Det er vigtigt, at den fortsætter, om end fokus eventuelt vil være en smule anderledes. Du kan træne din voksne Schæferhund på flere forskellige måder.
Almindelig hundetræning
Hvis du bare tager til almindelig hundetræning, vil dig og din hund arbejde med en masse forskellige aktiviteter. Træning er meget bred og vil indebære lydighedstræning og agility. Der kan dog også være fokus på sportræning, ringtræning eller brugstræning.
Du kan sagtens selv træne din hund derhjemme. Stedet er ligegyldigt. Det er bare vigtigt, at den bliver motionere og stimuleret.
Lydighedstræning
Schæferen er en relativ stor hund, og det er derfor vigtigt, at den er meget lydhør. Det er Schæferhunde generelt. Du kan dog sagtens vælge at fokusere ekstra meget på lydighedstræning. Hvis det er tilfældet, vil du træne den ved at bruge lidt mere krævende kommandoer end bare ’dæk’ og ’sit’.
Agilitytræning
Agilitytræning er en sjov og udfordrende træningsform, som virkelig stimulerer hunden. Her skal hunden både løbe og springe.
Det er vigtigt, at du først træner din Schæfer i agility, når den er fuldvoksen. Det kan nemlig godt være hårdt for knoglerne.
Tilmeld Schæferen til agilitykonkurrencer
Til agility gælder det om at komme hurtigst igennem en bane fyldt med forhindringer. Det kræver, at hunden både bruger sit hoved og sin krop. Den bliver altså både motioneret og stimuleret mentalt på samme tid.
Schæferhunde egner sig især godt til agilitykonkurrencer. Den har nemlig et stort konkurrencegen. Desuden elsker den, når dens ejer er glad. Så hvis du fortæller din Schæferhund, at den skal klare noget bestemt, vil den altså gøre alt for at gøre det.
Udnyt den fremragende lugtesans
Schæferen har en utrolig god lugtesans. Det har alle hunde selvfølgelig, men Schæferen har altså en lugtesans, som slår mange andre hundes. Det er derfor vigtigt, at du holder den ved lige gennem træning.
Det kan du for eksempel gøre gennem sportræning. Her skal din hund finde et objekt med dens lugtesans. Du kan sagtens starte småt ud ved bare at gemme nogle godbidder. Gem for eksempel en godbid i en af dine hænder og se, om din hund kan lugte sig frem til, hvilken en af hænderne gemmer på godbidden.

Gå lange ture
Den mest normale måde at motionere sin hund på er ved at gå ture med den. Det er også en fremragende måde at sørge for, at en Schæferhund får motion på. Den skal gerne ud at gå mindst tre gange om dagen i mindst 30 minutter hver gang. Det kan altså godt være lidt tidskrævende.
Hvis du vil stimulere din hund lidt ekstra, kan du vælge at gå forskellige steder. Den ene dag kan du for eksempel gå i skoven, mens du den næste dag kan tage på stranden. Schæferhunde er nysgerrige og elsker derfor at opleve nye steder.
Leg med hunden
Det er dog mindst lige så vigtigt, at du bare leger med din Schæferhund. Det behøver ikke være komplicerede lege. Det kan være noget så simpelt at lege med bolde ude i haven.
Du kan også lege med din hund, mens I er ude at gå. Kast for eksempel en genstand, som din hund skal finde. Hvis du vil gøre det endnu svære for hunden, kan du prøve at få den til at gribe genstanden med munden.
Sørg for at den altid har noget legetøj
Du kan naturligvis ikke bruge hvert enkelt sekund sammen med din Schæfer. Det er derfor vigtigt, at den også kan underholde og stimulere sig selv. Sørg derfor for at din hund altid har noget legetøj.
Det kan for eksempel være et pivedyr. Du kan også købe noget tykt reb, som den rigtig kan sætte tænderne i. Andet legetøj kan for eksempel være en bamse eller en bold. Du skal bare huske ikke at give din hund noget, som du eller dine børn er rigtig glade for. Den kan for eksempel hurtigt bide en bamse i stykker.
Du kan også købe din hund et stort kødben, som den kan gnave på i længere tid.
Schæferen stimuleres især via social kontakt
Det er altså rigtig mange måder, som du kan motionere og stimulere en Schæferhund på. Det er dog vigtigt at huske på, at Schæfere især bliver stimuleret og aktiveret, når den er social. Social kontakt med andre hunde og mennesker er altså rigtig vigtigt.
Sørg derfor for at din hund ikke kun tilbringer tid sammen med dig. Den har brug for en større socialcirkel. Schæfere elsker derfor, når der kommer gæster eller lignende på besøg, som den kan tilbringe tid med. De elsker også ofte at møde nye hunde, mens den er ude at gå.