Skrevt d. 23.11-2022

Schæfer – de mest almindelige sygdomme

En schæfer er en pragtfuld hund. Og det er ikke uden grund, at netop schæferen altid er at finde på listen over de mest populære hunderacer. Schæferen er den mest udbredte brugshund i verden, fordi den er så lærenem og alsidig. Men der er desværre et, men som med alle andre rene hunderacer er der en række sygdomme, skavanker og adfærdsmæssige tendenser, der kan følge med, fordi de ligger indlejret i racens genetiske materiale.

Når vi taler om genetiske betingede sygdomme og tendensen til at få dem, betyder det naturligvis ikke, at netop din hund får en given sygdom. Det betyder bare, at schæferen som race kan være mere disponeret for at få sygdommen end andre racer. Det er derfor godt at vide, hvilke ting og symptomer du skal være ekstra opmærksom på, så du kan passe bedst muligt på din firbenede ven.

Schæfer Sygdomme

Tjek stamtavle og avlslinjer

Schæferhundens store popularitet har medført visse sundhedsmæssige udfordringer, fordi det er en hund, der er blevet avlet kraftigt på i genererationer. Derfor er det vigtigt, at du undersøger den sundhedsmæssige tilstand og avlslinjerne hos forældredyrene, inden du køber en hvalp. En udførlig stamtavle er her et godt redskab.

En schæfer er arveligt disponeret for følgende sygdomme

  • Hofteledsdysplasi
  • Albueledsdysplasi
  • Epilepsi
  • Mavedrejning
  • Osteochondrose (OCD)
  • Degenerativ myelopati
  • Grå stær
  • Kardiomyopati
  • Cauda Equina

Hofteledsdysplasi

Hofteledsdysplasi er det største arvelige problem, når det kommer til schæferhunde – og derfor går vi i dybden med denne lidelse her.

Den øgede risiko skyldes hundens bygning med en let skrånende ryg, som særligt ses hos hunde, der er avlet til udstilling. Kort fortalt opstår hofteledsdysplasi (HD), fordi dyret har en dårlig pasform mellem hofte og ben.

Årsagen er, at lårbenshovedet ikke passer ordentligt i hoftens ledskål i bækkenet, og dette fører til slaphed i leddet. Og jo større slaphed, jo alvorligere er dysplasien.

Hofteledsdysplasi kan medføre slidgigt og nedsat funktion og bevægelighed og er ofte en smertefuld tilstand for hunden. Selv helt unge hunde kan rammes af dysplasi i hoften, så det er vigtigt at kende symptomerne.

Symptomer på hofteledsdysplasi:

  • Hunden begynder at gå langsommere, når I er ude at gå – eller vil hurtigt hjem igen
  • Hunden bliver hurtigt træt eller ukoncentreret ved træning og leg
  • Har svært ved at rejse sig
  • Har problemer med at springe op, fx når den skal ind i bilen
  • Bevægelserne bliver stive efter hvile
  • Går langsomt på trapper
  • Bider eller slikker sig ved hofte, ryg eller andre steder – tegn på smerte
  • Mister lysten til at lege og er i dårligt humør
  • Har pludselig en kort lunte, trækker sig fra aktivitet eller udviser aggressiv adfærd
  • Har manglende eller varierende appetit

Avl og miljø i forbindelse med HD

Avlen har naturligvis stor betydning for, om en schæfer udvikler HD, men genetikken er langt fra den eneste årsag til, at sygdommen opstår. Hundens opvækst, valg af foder, aktivitetsniveau og evnen til at koordinere egne bevægelser er ligeledes vigtige faktorer.

Dyrlægerne kalder HD for en ”tærskelsygdom”. Det betyder, at en hund først siges at lide af HD, når den har overskredet en bestemt tærskel for symptomer. En hund, der egentlig har dårlige HD-gener, kan altså takket være en optimal opvækst, leve et helt liv uden at overskride tærsklen.

Modsat kan en hund, der på papiret har gode gener, risikere at komme over tærsklen, hvis den får en uhensigtsmæssig opvækst.

Vælg det rette foder til din schæfer

Når du skal vælge foder til din schæfer, er det af overordentlig stor betydning, at du finder et foder, som kan dække alle hundens behov.

Vær særligt opmærksom på, hvilket foder du giver din hundehvalp. Det er vigtigt, at din hvalp fodres korrekt i det første år, da det er her led og knogler styrkes. En god start på hundelivet med det rette foder nedsætter risikoen for, at din schæfer udvikler sygdomme i leddene senere i livet.

Du skal vælge et foder, der passer til din hunds størrelse og aktivitetsniveau. Sørg ligeledes for at holde din hundehvalp slank.

Sygdomme Schæfer

Behandling af hofteledsdysplasi

HD kan ikke kureres, men der er en lang række ting, du kan gøre for at hjælpe din schæfer, hvis den skulle være så uheldig at have udviklet sygdommen.

Vægtkontrol

Er din schæfer blevet lidt rund i det – måske pga. manglende aktivitet. Da er en slankekur den bedste gave, du kan give den. En slank, normalvægtig hund vil have færre symptomer på HD, færre smerter og vil have brug for mindre medicin.

Kosttilskud

Ligesom med mennesker kan hunde i nogle tilfælde have god gavn af kosttilskud til led og muskler. Fiskeolie med omega-3 kan have en gavnlig effekt og findes både som kosttilskud og som en integreret del af specialfoder.

Et andet kosttilskud, der kan have en positiv effekt, er glukosamin.

Motion

Den rette form for motion er vigtig for at holde led og muskler så smidige som muligt og lindre smerter. Muskler i lår og ryg skal bygges op, og hundens led skal bruges – undgå dog til enhver tid overbelastning ved lange gå- og løbeture. Fysioterapi og øvelser, hvor hundens balance trænes, kan have en gavnlig effekt, ligesom svømmetræning kan være en god hjælp.

Smertestillende medicin

Er din hund ramt af HD og måske gigt som følge af sygdommen, vil den ofte have brug for smertestillende og antiinflammatorisk medicin i kortere eller længere perioder. Målet er at give så lidt medicin som muligt – men modsat må din hund selvfølgelig ikke have ondt.

Fakta om schæferhunden

Schæferhunden kaldes også German Shepherd og er en ulvelignende fårehund. Racen menes at have eksisteret i Tyskland siden det 7. århundrede.

Temperament

Schæferen er loyal, pålidelig og hårdtarbejdende. Den er glad for mennesker, elsker nye udfordringer og nyder at arbejde sammen med sin ejer. Af natur er schæferen nysgerrig og vagtsom.

Aktivitetsniveau

Schæferen er en rigtig brugshund – også selv om du har den som familiehund. Den skal aktiveres og motioneres for ikke at komme til at kede sig. Mental træning, såvel som fysisk træning, er vigtig – men så får du også en pragtfuld hund, som det bare bliver sjovere og sjovere at arbejde med.